Snydekoder til New Nintendo 3DS (A-Z)

nd3ds

Her samler vi koder til New Nintendo 3DS. (Alle spil til N3DS kan også spilles på New N3DS).

Opdag New Nintendo 3DS og New Nintendo 3DS XL, som har nye kontroller, ny og hurtigere processor, 4 GB microSD-kort, stabilere 3D, indbygget NFC-funktion og meget mere. Klik på billedet herunder for at få et overblik.

Bedre kontrolmuligheder
New Nintendo 3DS har også fået en ekstra styrepind, C-pinden. Den finder du over A, B, X og Y-knapperne. Med denne styrepind kan du lave små, nøjagtige bevægelser. ZR- og ZL-knapperne findes også på New Nintendo 3DS og den funktion, som Circle Pad Pro havde, er integreret i New Nintendo 3DS, hvilket er utroligt praktisk, når du spiller visse spil, som fx Monster Hunter 4 Ultimate.

Med disse fornyelser bliver det både lettere at surfe internettet og du får endnu bedre kontrolmuligheder, når du spiller.

Kraftig processor
New Nintendo 3DS har en hurtigere og kraftigere processor. Forudsat at du har en hurtig bredbåndsopkobling, vil du kunne mærke, at New Nintendo 3DS downloader applikationer betydeligt hurtigere end Nintendo 3DS. Der vil også komme spil, der gør brug af denne nye processorkraft.

Indbygget NFC til spil som anvender amiibo
NFC-funktionen er indbygget i New Nintendo 3DS, så den er klar til at anvende amiibo-figurer, når der udkommer kompatible spil. Du skal kun stille din amiibo på den trykfølsomme skærm på New Nintendo 3DS, så aflæser den din amiibo. Læs gerne mere om amiibo på vores amiibo-side.

Forbedret 3D-funktionalitet
Betydeligt flottere 3D-oplevelser med den nye superstabile 3D-funktion! New Nintendo 3DS aflæser hvor dit ansigt befinder sig ved hjælp af et kamera, som automatisk justerer sig, så du vil få den bedst mulige 3D-oplevelse, når du spiller. Bemærk at børn under seks år ikke bør anvende 3D-effekten, når de spiller. Anvend forældrekontrollen i New Nintendo 3DS for at undgå at børn bruger 3D-funktionen.

Bagudkompatibel
New Nintendo 3DS og New Nintendo 3DS XL kan spille alle spil som fungerer på Nintendo 3DS. Det vil sige alle 3DS-spil samt næsten alle Nintendo DS- og DSi-spil. Du kan også overføre data fra en Nintendo 3DS til New Nintendo 3DS og New Nintendo 3DS XL.

Bedre kamera
Kameraet er betydeligt bedre under lyssvage forhold. Her vil du bemærke en stor forskel i kvaliteten af billederne.

Overfør data via wi-fi
Du vil kunne overføre filer til og fra din pc via wi-fi. Så slipper du for at tage dit SD-kort ud, når du vil overføre billed- eller musikfiler.

Lysjustering som sparer batteri
Automatisk lysjustering gør, at du hele tiden får de bedst mulige lysforhold på skærmen. Det gør også, at batteriet virker mærktbart længere i forhold til batteriet på Nintendo 3DS.

Se film online
Se film online med den webbrowser, som er installeret. Bemærk dog, at der kan være visse filmformater, som ikke fungerer.

Forandring fryder
Du kan ændre udseendet på for- og bagsiden af din New Nintendo 3DS. I handelen fås forskellige nye, smarte cover at skifte med. Dette kan dog kun lade sig gøre med New Nintendo 3DS, ikke med New Nintendo 3DS XL.

Fire Emblem Warriors - New N3DS

Huma | 2. november 2017 | 0 Kommentarer

Beskrivelse Helte fra Fire Emblem-universet kolliderer! Kæmp som Marth, Xander, Corrin og andre Fire Emblem-helte mod legioner af soldater og frygtelige monstre i overvældende angreb i sand Dynasty Warrior-stil! Tag direkte kontrol over velkendte og originale Fire Emblem-figurer, lad dem udføre strategiske kommandoer i kampene. Desuden kan du sætte heltene sammen i par for at […]

×

Xenoblade Chronicles 3D - New N3DS

Huma | 9. april 2015 | 0 Kommentarer

Beskrivelse Genoplev det episke rollespil i fuld 3D i Xenoblade Chronicles 3D, eksklusivt til New Nintendo 3DS! Kun til New Nintendo 3DS Xenoblade Chronicles 3D er en genskabelse af det gigantiske rollespil, som oprindeligt blev lanceret til Wii. Dette er muligt takket være den ekstra maskinkraft i New Nintendo 3DS, så spillet vil kun kunne […]

×