Aktivitet
-
Taizun svarede til emnet Jeres Top 3 i forummet Xbox 360 (X360) 16 år, 9 måneder siden
Nu ejer jeg godt nok ikke en Xbox 360 længere(Den er SnydAdmin den stolte ejer af nu :)), men derfor går jeg vel stadig ud fra at jeg kan skrive hvilke spil jeg bedst kunne lide dengang jeg havde den.
1. GTA IV
Et spil mange aldrig troede ville komme. Skepticismen blev dog brudt tilbage i foråret 2008, og GTA IV udkom. Spillet blev med stor glæde modtaget i mange lande verden over, og det var en kæmpe udvikling fra de tidligere spil i serien.
Spil-mæssigt synes jeg at dette spil havde en god, sjov og tilpas lang historie. Da tilføjelsen ”The Lost and Damned” udkom, gjorde den det også muligt at se nogle af de missioner man havde klaret som Niko, fra en anden synsvinkel, som en anden karakter.
Spillets grafik samt fysik-motor var de 2 første ting der virkelig var et kæmpemæssigt gennembrud for Rockstar. Disse 2 elementer er efter min mening også de vigtigste, når det kommer til spillets udseende og karakter.
Dette spil er et must for enhver Xbox 360, PS3 eller PC ejer.Wikipedia: Grand Theft Auto IV – Wikipedia, the free encyclopedia
2. Halo 3
Hop, smid en sticky-granat, lav en 180 vending, skyd fjenden, land på jorden igen, se fjenden som modtog sticky-granaten, springe i luften, saml en plasmariffel op, og gør det hele én gang til.
Fast-Paced shooting slog hårdt igennem med udgivelsen af Halo 3.
Til min forargelse ejer jeg dog ikke en Xbox 360 længere, så derfor er Halo 3 ikke inden for min rækkevidde. Men hold da helt op, det spil blev man aldrig træt af. Selvom jeg valgte at spille det online, eller sammen med en ven på Split-Screen, så var det lige sjovt hver gang.
Personligt håber jeg på at Halo 3 udkommer til PC, men der går sikkert nok noget tid før det sker, hvis det sker.Wikipedia: Halo 3 – Wikipedia, the free encyclopedia
3. Fable II
Har i mange år været vild med Fable, og da jeg hørte om Fable II’s kommende udgivelse tilbage i sin tid, var jeg virkelig glad for at jeg havde investeret i en Xbox 360. Et fantastisk opbygget spil, som kan holde dig beskæftiget i timevis, og med den nye 2-spiller mulighed, er det blot blevet endnu sjovere.
Derudover har Fable II også en fed semi-online del. Du kan ikke spille med andre online, men du kan se en lille kugle flyve rundt, som markerer personers placering i spillet, in real time. Spillet understøtter også brug af mikrofon, hvilket betyder at man kan kommunikere med andre folk, hvis deres lille kugle er tæt nok på en.
Alt i alt, et fedt spil… Men nu har jeg også altid elsket RPG spil :)Wikipedia: Fable II – Wikipedia, the free encyclopedia

