Aktivitet
-
Taizun svarede til emnet Rigtigt eller Fake? i forummet Ordet er frit 15 år, 9 måneder siden
Beder folk dig om penge for et produkt der kan vejlede dig, eller henviser de dig til andre hjemmesider hvorigennem en “mulig” fortjeneste ligger bag en væg af diverse betalinger, så lad for guds skyld være med at tage imod deres råd. Der findes MANGE personer derude, som gerne vil hjælpe folk med at tjene penge på nettet, helt uden at tage en reje for det selv. Søgninger på google efter denne type materiale er dog ofte kun med henvisninger til sider hvor de vil have dig til at betale diverse summer for at få deres lille e-bog – hvor der dog til tider også godt kan være en masse nyttigt materiale – men i bund og grund kan man lære det hele uden at skulle betale noget som helst. Det kræver blot ihærdighed og viljestyrke.
EDIT: Har selv før brugt omkring 270kr på en enkelt e-bog med nogle video-klip ved siden af, hvorigennem jeg fik lært en del tips/tricks/kneb til hvordan man nemt og hurtigt kan komme igang med at tjene penge på nettet. Jeg fandt dog hurtigt ud af at jeg i forvejen havde kendskab til 70% af materialet, og bad derfor om at få pengene tilbage, da der var refunderings-garanti hvis man ikke var tilfreds. Og til min forbløffelse fik jeg sgu også pengene tilbage, hvilket man dog nok ikke skal regne med at gøre alle steder.
At tjene penge på nettet er ikke en småting. Det kræver at man virkelig vil sætte sig ind i det man vil udføre, og ikke har nemt ved at hoppe af vognen igen. Det som disse e-bogs sælgere nemlig tjener mest på, er folk som køber deres e-bøger, i håb om at lære det hele, men folk finder hurtigt ud af at det hele virker for kompliceret, og så hopper de af vognen igen.
At tjene store summer på nettet kan tage mange mange år. Den bedste chance for at komme godt fra start, er ved at have gode kontakter, især iblandt familien og personlige venner. Derudover kan en uddannelse eller to heller ikke skade, da der er meget viden at hente omkring alle disse emner.EDIT 2: Og taget i betragtning hvilken generation vi lever i, samt din alder, så er det forståeligt at du gerne vil tjene en lille slat penge, men lad dig ikke narre af diverse hjemmesider som påstår at de vil lære dig det hele. Det passer ikke. Man skal læse imellem linierne, da der er meget man skal arbejde på. Har selv været igang med diverse mindre småting igennem årene, i håb om at tjene en lille slat penge på nettet. Det meste der er kommet ud af det indtil videre, er vel omkring 500-600kr(Her snakker vi over ca. 4 år)

