Kirby's Adventure Wii - Wii

Beskrivelse: Dream Land indtager stuerne igen i Kirby’s Adventure Wii. Da et fremmed rumskib styrter ned på den fredelige planet Pop Star, spredes vragdelene ud over hele landet. Hjælp Kirby med at indsamle alle rumskibets dele og sende rumvæsenerne hjem til deres egen planet. Mød Kirbys venner Meta Knight, King Dedede og Waddle Dee og hjælp ham med at bruge sin fantastiske kopi-egenskab, hvor han skal inhalere, spytte og forvandle sig vej til sejren. Du kan enten spille alene eller invitere op til tre venner til at tage del i morskaben. Hvad enten I alle vælger at spille som Kirby, hver med sin egen farve, eller hellere vil have hver jeres egen figur – Kirby, Meta Knight, King Dedede og Waddle Dee – er det en fornøjelse at samarbejde om at reparere det nedstyrtede rumskib Lor Starcutter og samle stjerner, som enten giver point eller egenskaber. Venner og familie kan hoppe ind og ud af spillet når som helst. Hvis nogen får brug for lidt hjælp med at komme videre, kan de hoppe op på ryggen af en anden figur og ride med et stykke af vejen. Familier, der nyder en god lille konkurrence, vil også elske det nye Ninja Dojo, hvor der kastes til måls med ninjastjerner ved hjælp af bevægelsessensoren i Wii Remote. Kan du ramme plet? Kirbys kopi-egenskab giver ham helt specielle kræfter i Kirby’s Adventure Wii. Han kopierer sin fjendes egenskaber efter at have inhaleret den og dertil iklæder han sig passende kostume og hat. Med sin spyd-egenskab kan Kirby fx manøvrere med et spyd på forskellig vis, så vel som at kaste det mod fjender og andre genstande. Udover spyd-egenskaben har Kirby mange andre kopi-egenskaber, blandt andet sværd-, pisk-, ninja- og kampegenskaben, hvor han i sidstnævnte forvandler sig til en judokæmper. Kirby kan også få super-egenskaber, når han inhalerer store, specielt skinnende fjender. Vær påpasselig med hvordan du bruger dem, for super-egenskaber varer kun i en begrænset periode, men disse nye super-egenskaber er gode til at tildele fjenden massiv skade ved at ødelægge genstande, vise nye veje og afsløre gemte objekter. Kirbys mange kostumeskift giver ham flere gameplaymanøvrer end nogen sinde – slip en storm fyldt med hvirvlende løv løs, en rivende flod eller slå dig vej gennem fjenderne med et skarpt sværd – og du vil garanteret have det rigtig sjovt med variationen i denne Kirby-juvel. I det enkle men dynamiske miljø er det dig, der har kontrollen ved hjælp af de varierede kostumeskift – mor dig med at ændre strategi hen ad vejen. Rumvæsenernes skib kan reddes, men kun med din hjælp! Kirbys kopi-egenskab vender tilbage: Også i dette spil kan Kirby sluge sine fjender og midlertidigt overtage deres egenskaber.

Oplåsninger:
Gennemfør hoveddelen for at få følgerne:

Arena Mode – Gennemfør spillet en gang
Sound Test – Gennemfør spillet en gang
Extra mode – Gennemfør spillet en gang
True Arena – Gennemfør Extra Mode
Kirby Master video – Gennemfør begge arenaer og få 100% i Main og Extra spil
Vælg enhver karakter i Arena – Gennemfør Arena en gang
Vælg enhver karakter i True Arena – Gennemfør True Arena en gang

×

Der er endnu ingen kommentarer - du kan blive den første :)

Skriv en kommentar

For at undgå unødvendige kommentarer, bedes du læse nedenstående igennem, før du skriver.
- Tag dig tid til at skrive - vær seriøs. Vi godkender kun gode og relevante kommentarer.
- Skriv i en ordentlig tone - kommentarer der indeholder skældsord vil ikke blive godkendt.
- Skriv aldrig dine private oplysninger - telefonnummer, e-mail, adresse osv.
- Skriv kun kommentarer der har relevans til snydekoden selv eller spillet.
- Klik her hvis du vil du have dit eget logo/avatar ved kommentar.

Loading Facebook Comments ...