Dragon Quest VIII: Journey Of The Cursed King - N3DS
Beskrivelse
Dragon Quest VIII: Journey Of The Cursed King er et storslået klassisk eventyr – nu også til Nintendo 3DS.
Det klassiske eventyr er større end nogensinde tidligere, med to nye spilbare figurer, flere sideeventyr, StreetPass-funktion og meget mere.
Eventyret starter, da hofnaren Dhoulmagus ankommer til slottet Trodain og stjæler kongens scepter. Med kraften fra scepteret forvandler han kongen til en trold, prinsessen til en hest og slottets øvrige beboere til planter. Den eneste, der undslipper, er en slotsvagt og han sværger at hævne angrebet på kongeriget, som han havde lovet at beskytte. For at opnå sit ædelmodige mål, skal slotsvagten rejse land og rige rundt, rekruttere allierede og planlægge, hvordan Dhoulmagus skal besejres.
Uanset om det er første gang, du spiller denne klassiker, eller om du er veteran, så er dette her noget for dig. For den som genoplever eventyret findes der masser af nyt materiale. Blandt andet får du mere at vide om spillets helte og den ondskabsfulde Dhoulmagus. Der er også nye opgaver og steder at besøge samt en helt ny alternativ afslutning.
Denne gang kan du derudover gemme når som helst i spillet, takket være den nye Quick-Save-funktion – du er altså ikke nødt til at haste til den nærmeste kirke, som spillere af tidligere versioner sikkert har prøvet tit. Her er også en Speed Up-funktion, når du slås mod et monster, hvilket er perfekt, hvis du i nogen tilfælde har lidt travlt.
For dem som vil dokumentere eventyrets gang bliver det også nemmere med kamerafunktionen i det nye Dragon Quest VIII: Journey Of The Cursed King. Du kan endda give billederne et personligt “touch” med forskellige filtre med mere. Billederne gemmes på dit SD-kort og du kan selvfølgelig også dele dem med andre spillere via StreetPass. Hvis du deler dine billeder fra spillet, er der gode belønninger at hente.
Der er pt. ingen snydekoder eller tips til dette spil.