Mario & Luigi: Dream Team Bros. - N3DS
Beskrivelse
Luigis drømme sætter scenen for Mario & Luigi: Dream Team Bros.
Dette er den fjerde del i den populære rollespilserie Mario & Luigi, og historien begynder med, at prinsesse Peach og hendes ansatte med brødrene Mario og Luigi på slæb, er inviteret på sightseeing på mystiske Pi’illo Island af den lige så mystiske ejer, Dr. Snoozemore. Følget bliver taget godt imod på øen, men Dr. Snoozemore er mærkbart fraværende, og stemningen ændrer sig lynhurtigt, da prinsesse Peach bliver kidnappet og trukket ind i en drømmeverden af en ny fjende i serien, den spøgelsesagtige flagermuskonge Anasma.
For at få fat i den nye fjende og redde prinsesse Peach, må Mario begive sig ind i drømmeverdenen gennem den sovende Luigis drømme, da netop hans hjerne viser sig at være på bølgelængde med befolkningen på Pi’illo Island. Mario og Luigi skal løse gåder, kæmpe mod fjender og til og med gøre brug af sager, som Luigis egen fantasi skaber for at lykkes, mens de veksler mellem Luigis drømmeverden og den virkelige verden!
Forholdet mellem den virkelige verden og drømmeverdenen spiller en afgørende rolle i spillet. Når de rejser rundt i omgivelserne på Pi’illo Island i den virkelige verden, kan Mario og Luigi forene deres kræfter for at bruge velkendte Bros. Moves, mens det i drømmeverdenen er den drømmende Luigi, der giver Mario den utroligt vigtige støtte. Med de magiske Luiginary Works kan du påvirke omgivelserne i drømmeverdenen ved fx at hive Luigi i skægget eller prikke ham på næsen, hvilket fremkalder en reaktion i drømmeverdenen, som påvirker omgivelserne til Marios fordel.
I kampsekvenserne i drømmeverdenen kommer den drømmende Luigis kræfter også til undsætning gennem en horde af Luigier, som giver Mario kraft til at udføre formidable Luiginary-angreb, manøvrer der i stor grad adskiller sig fra brødrenes velkendte Bros. Moves i den virkelige verden og som udnytter egenskaberne i Nintendo 3DS og Nintendo 3DS XL på helt originale måder. Et Luiginary-angreb består fx af, at Mario balancerer på toppen af en bold af Luigier som du skal navigere gennem en bane og knuse fjenderne med ved hjælp af spilkonsollens bevægelseskontrol. Uanset om det gælder angreb, modangreb eller undvigning i kamp, så er konsollens 3D-funktion uundværlig, når du skal kunne beregne handlinger nøjagtigt.
Når en kamp er vundet følger niveaumekanikken i spille den klassiske rollespilformel, hvor optjente erfaringspoint forbedrer typiske færdigheder som fx helbredspoint og styrke. Derudover findes der klassiske færdigheder fra serien som Bro Points, der kræves for at udføre specialangreb, og STACHE, som påvirker Mario og Luigis chance for at få en kritisk træffer ind i kamp i denne seneste titel i Mario & Luigi-serien.
Også medfølgende fra tidligere spil i serien findes der er mærkesystem, hvor brødrene kan finde eller købe mærker i spillet, som så kan kombineres for at få nyttige belønninger efter at bestemte handlinger er blevet udført i kamp, fx efter et “excellent” angreb. For de spillere, der ikke er så kendte med serien, vil hintmeldinger, en lettere sværhedsgrad og en Slow Attack-funktion hurtigt hjælpe med at få taget på kampsekvenserne.
Oplåsninger
Hard sværhedsgrad
Gennemfør spillet.
Jukebox
Gennemfør spillet.
Expert Challenge bonus points
Gennemfør den pågældende Expert Challenge for at optjene point der så kan bruges på forskellige belønninger.
Birthday Boots: 450 points
BP Knockout Bangle: 200 points
Expert Boots: 20 points
Expert Hammer: 300 points
Expert Wear: 90 points
Golden Hammer: 600 points
Master Gloves: 800 points
Perfect POW gloves: 140 points
POW Scarf: 50 points
Duplex Crown (alle udfordringer): 1,000 points