Metroid Prime Trilogy - Wii
Beskrivelse
Tre myteomspundne klassikere, rige på action og eventyr samles her under ét.
Metroid Prime Trilogy giver Wii-spillere mulighed for at opleve hele Metroid Prime-storyen ved at samle de kritikerroste Nintendo GameCube-titler Metroid Prime og Metroid Prime 2: Echoes i selskab med seriens afslutning Metroid Prime 3: Corruption på en disk.
Metroid Prime-spillene udspiller sig i førstepersonsperspektiv, men skal IKKE forveksles med gængse FPS-spil. Dusørjægeren Samus Aran bruger lige så meget tid på at skyde som på at udforske de enorme og komplekse miljøer, der varierer med alt fra sumpområder, polarklima, ildgrotter og meget mere.
Dette er en opsamlingsdisk med alle tre Metroid Prime-spil, men koster ikke mere end et normalt Wii-spil! Det tredje spil i serien findes allerede til Wii og er her uforandret, men de to første spil er forbedret med samme suveræne kontrolsystem som i treeren (du styrer sigtet med Wii Remote) samt bredformat. Derudover finder du nu også treerens medaljesystem i etteren og toeren, hvilket fungerer som ekstra udfordringer for spillets mange fans.
Hypermode Sværhedgrad
Hypermode (Metroid Prime 1) Gennemfør Metroid Prime 1
Hypermode (Metroid Prime 2) Gennemfør Metroid Prime 2
Hypermode (Metroid Prime 3) Gennemfør Metroid Prime 3