Paper Mario: Sticker Star - N3DS

Beskrivelse

Mario samler på klistermærker i Paper Mario™: Sticker Star.

Eventyret begynder til den årlige klistermærkefest i Decalburg i Mushroom Kingdom, hvor Bowser som sædvanligt laver rav i den, hvilket blandt andet resulterer i, at seks Royal Stickers bliver spredt over det ganske land. Det er nu op til Mario at få fat i dem igen.

Klistermærker er meget vigtige i Paper Mario: Sticker Star, både til at løse puzzle-opgaver og bekæmpe fjender i turbaserede kampe. Alle angreb i kamp kræver et Battle Sticker af Mario, som også bliver mere effektiv, når A-knappen trykkes ned i rette øjeblik. Battle Stickers giver mulighed for alle typer angreb som hop, hammer eller at ramme POW-blokke. Når Mario kommer til mystiske 3D-genstande på sit eventyr, kan han forvandle dem til Thing Stickers, som kan bruges i kamp med en kraftig – og ofte morsom – effekt. Spilleren kan også bruge mønter til at aktivere Battle Spinner og forsøge at sætte tre ikoner rigtigt for en særlig bonus eller muligheden for at bruge op til tre klistermærker i en omgang. Kreativ brug af klistermærker eller i forskellige kombinationer kan have stor effekt for en kamps udfald.

Med hjælp fra sin kroneformede ven, Kersti, kan Mario “Paperise” verden omkring ham, hvilket vil sige, at 3D-miljøer bliver til et fladt papirbillede, der visse steder kan have god effekt fra et klistermærke. Ud over Battle og Thing Stickers kan Mario finde Scrap Stickers, der kan give adgang til hidtil lukkede områder.

Marios verden er hovedsagligt lavet af papirgenstande og papmiljøer, hvormed spillets 3D-grafik byder på en dybde, der minder om at kigge i et diorama. Nøglen til succes ligger i at observere omgivelserne, da mange klistermærker gemmer sig i miljøerne, mens de venter på at blive pillet ned og sat i Sticker Album.

Spillet vil underholde spilleren fra start til slut med et jazzet, upbeat soundtrack og alle yndlingsfigurerne fra Marios univers bragt til live i den humoristiske Paper Mario-serie!

Oplåsninger

Enemy Museum Exhibition Room

Saml alle 96 kamp stickers.

Music Museum Exhibition Room

Saml alle 64 thing stickers.

Super Flag achievements

Gennemfør opgaven for at få achievementet. Note: Gennemfør Verden 1-6 og få den første royale sticker for at kunne se de otte Super Flags i Sticker Fest området i Decalburg.

  • Find alle HP-Up Hearts.
  • Saml alle sticker typer i verden.
  • Få alle hemmlige døre åbnet.
  • Saml alle Comet Pieces.
  • Brug mindst 10,000 Coins i butikker.
  • Få en Perfect Bonus i mindst 500 kampe.
  • Lav 1,000 eller mere “Excellent” Action Commands i kampe.
  • Få tre symboler der matcher Battle Spinnner spilmaskiner 50 gange.

Bonus sang

Gennemfør spillet og tillad sluttekster køre til slut. Tillad derefter spillet gå i “ikke til stede” mode når bogen lukker og lyset slukkes. Derefter vil en vuggevise begynde at spille.

Kontrollere sticker’s glans

Gennemfør spillet i en fil med alle stickers med reflektive overflader. Du ka nu kontrollere stickernes glans ved at bevæge 3DS’en.

×

Der er endnu ingen kommentarer - du kan blive den første :)

Skriv en kommentar

For at undgå unødvendige kommentarer, bedes du læse nedenstående igennem, før du skriver.
- Tag dig tid til at skrive - vær seriøs. Vi godkender kun gode og relevante kommentarer.
- Skriv i en ordentlig tone - kommentarer der indeholder skældsord vil ikke blive godkendt.
- Skriv aldrig dine private oplysninger - telefonnummer, e-mail, adresse osv.
- Skriv kun kommentarer der har relevans til snydekoden selv eller spillet.
- Klik her hvis du vil du have dit eget logo/avatar ved kommentar.

Loading Facebook Comments ...