PokéPark 2: Wonders Beyond - Wii

Beskrivelse

Tag på eventyr med Pikachu og vennerne for at redde Pokémon og opdage mysteriet bag en fortryllende ny verden i PokéPark 2: Wonders Beyond. I spillet skal du som Pikachu og vennerne løse mysteriet om forsvundne Pokémon og redde dem fra Wish Park. Du kontrollerer en af de fire Pokémon: Pikachu, Oshawott, Snivy og Tepig. Alle med hver deres unikke evner, som vil hjælpe dig på din færd. Med Pikachus Electric-moves kan du aktivere diverse enheder undervejs, Oshawott kan bevæge sig gennem vand, Snivy er den hurtigste og kan hoppe højest af de fire kammerater, og Tepig kan ødelægge forhindringer på vejen. De forskellige evner lader tilsammen de fire Pokémon klare sig i næsten alle miljøer eller situationer, og med spillets nemme kontrolsystem er PokéPark 2: Wonders Beyond meget velegnet til både spilbegyndere, unge Pokémon-fans og PokéPark-veteraner. Pikachu, Oshawott, Snivy og Tepig er ikke de eneste Pokémon, du møder på din mystiske rejse, da der er op mod 200 andre Pokémon, som du kan kontakte og få hjælp af undervejs i spillet, inklusive mange fra Unova-regionen. De andre Pokémon kan desuden udfordre dig til at kæmpe mod flere modstandere, lege gemmeleg, deltage i fangeleg eller måske en quiz. Tag imod udfordringerne og du vil blive belønnet med venskaber og hjælp til din rejse. Eventyret byder også på forlystelser, der er beskyttet af Boss Pokémon. Når du har gennemført en sådan forlystelse, skal du kæmpe mod bossen. Du kan da vælge, hvilken af de fire Pokémon du ønsker at bruge i kampen. Du skal vælge med omhu, da en bestemt Pokémons kræfter kan egne sig bedre end de andres til at klare den pågældende boss! Kan du løse mysteriet bag de forsvundne Pokémon? Gør forsøget i herligt selskab med Pikachu og vennerne i PokéPark 2: Wonders Beyond!

Secret Cave

For at finde den hemmelige hule, skal du bruge Tepig og gå til Verdant Court og gå hen til træstammen.

×

1 Kommentar til "PokéPark 2: Wonders Beyond - Wii"

  1. Mike siger:

    Fedt spil :):):)

Skriv en kommentar

For at undgå unødvendige kommentarer, bedes du læse nedenstående igennem, før du skriver.
- Tag dig tid til at skrive - vær seriøs. Vi godkender kun gode og relevante kommentarer.
- Skriv i en ordentlig tone - kommentarer der indeholder skældsord vil ikke blive godkendt.
- Skriv aldrig dine private oplysninger - telefonnummer, e-mail, adresse osv.
- Skriv kun kommentarer der har relevans til snydekoden selv eller spillet.
- Klik her hvis du vil du have dit eget logo/avatar ved kommentar.

Loading Facebook Comments ...