Yo-Kai Watch 3 - N3DS

Udforsk smukt designede miljøer, mød drillesyge Yo-kai og tag med Nate og Hailey Anne på et episk eventyr, mens de prøver at løse mysterierne i deres hjemstavne.

Historien tager sin begyndelse, da Nate Adams’ far bliver tilbudt et nyt job, så de må forlade Springdale og flytte til byen St. Peanutsburg i BBQ-landet. Efter at have fået sit nye Yo-kai Watch Model U tager det ikke lang tid, inden Nate befinder sig midt i en række nye mysterier. En dag banker FBY-agenterne Blunder og Folly på Nates dør for at spørge, om han kender til den ufo, der er havareret i området. Nate kan ikke hjælpe den, men sætter sin egen undersøgelse i gang sammen med vennerne Whisper og Jibanyan, hvilket sender ham på et spændende eventyr, hvor han møder alverdens typer Yo-kai undervejs.

Tilbage i Springdale får den nørdede detektiv in spe, Hailey Anne Thomas, rigeligt at se til, da hun lokkes til at købe Yo-kai Watch Model U. Hailey Anne slår pjalterne sammen med Yo-kai Usapyon og åbner sit eget detektivbureau for at løse Springdales mange mysterier.

Nate og Hailey Anne følger hver sit spor i hver sin by, og herudover kan spillere fordybe sig i mange spændende sideopgaver – også kaldet Requests og Favours – ved at besvare de lokale beboeres forespørgsler, eventuelt med en god belønning som bonus. Spillet indeholder desuden diverse minispil, udfordringer og skattekort.

Spillets nye kampsystem er det mest spændende og taktiske i serien til dato, så spillere må tænke og handle hurtigt for at vinde. Med det nye Tactics Board er der mulighed for at placere sine tre foretrukne Yo-kai hvor som helst på et 3×3 gitter. Yo-kai placeret på den forreste række vil opleve deres fysiske angreb blive stærkere og beskytte Yo-kai bag dem. Spillere kan også placere Yo-kai ved siden af hinanden for at udløse Linking-effekter, hvilket resulterer i kombinationsangreb. Der er mange mulige kombinationer, så eksperimentér med forskellige Yo-kai for at finde dit optimale team.

Spillere, som er ivrige efter at teste deres kampfærdigheder mod andre Yo-kai-rivaler, kan deltage i en række multiplayer-kampe, herunder Local Battle, Friend Battle og ’Merican Dream Battles. I ’Merican Dream Battle kan der vælges mellem Casual Battle, der er uden regler, og Official Rank Battle, hvor man kæmper om Rank Points. Udenfor kamparenaen kan spillere bytte Yo-kai via StreetPass og handle medaljer via både Wi-Fi og lokal forbindelse.

Fans af Jibanyan kan være kreative med funktionen Build-a-Nyan og designe deres egen Yo-kai-kat. Besøg også spillets postkontor og giv receptionisten download-koder, QR-koder og kodeord for at indløse særlige genstande og Yo-kai. Det er også muligt for indehavere af seriens tidligere titler at linke disse til YO-KAI WATCH® 3 for at låse op for ekstra indhold i spillet.

Der er pt. ingen snydekoder eller tips til dette spil. Har du en eller flere kan du benytte indsend snydekode eller poste på forummet.

×

Der er endnu ingen kommentarer - du kan blive den første :)

Skriv en kommentar

For at undgå unødvendige kommentarer, bedes du læse nedenstående igennem, før du skriver.
- Tag dig tid til at skrive - vær seriøs. Vi godkender kun gode og relevante kommentarer.
- Skriv i en ordentlig tone - kommentarer der indeholder skældsord vil ikke blive godkendt.
- Skriv aldrig dine private oplysninger - telefonnummer, e-mail, adresse osv.
- Skriv kun kommentarer der har relevans til snydekoden selv eller spillet.
- Klik her hvis du vil du have dit eget logo/avatar ved kommentar.

Loading Facebook Comments ...