The Legend of Zelda: A Link Between Worlds - N3DS
Beskrivelse
Stands den onde Yuga, red de syv vismænd og genopret fred og harmoni i kongeriget Hyrule.
Nintendo 3DS XL-konsol
En speciel Nintendo 3DS XL-konsol med Triforce-emblemet og en downloadkode til den digitale version af spillet bliver lanceret i et begrænset oplag samtidigt med spillet den 22. november.
Begiv dig endnu en gang ud på et uforglemmeligt eventyr i det magiske kongerige Hyrule i The Legend of Zelda: A Link Between Worlds. I denne opfølger til Super NES-klassikeren The Legend of Zelda: A Link to the Past fra 1991 skal du forberede dig på at erobre nye grotter, løse nye gåder og opdage nye spilfunktioner, når Link udforsker Hyrule og det fremmede land Lorule, en korrupt parallelversion af Hyrule.
3D-effekt
3D-effekterne med Nintendo 3DS-systemet giver spilverdenen en ny dybde, hvor du oplever højdepunkter som aldrig før. Hvor det tidligere kunne være vanskeligt at vurdere forskellen mellem niveauerne, fremstår de nu ganske tydelige og giver større realisme til kampe og udforskning af grotter i spillet.
En ny skurk
I The Legend of Zelda: A Link Between Worlds begynder historien med, at en skummel trussel hænger over Hyrule. En mystisk troldmandsagtig figur, kaldet Yuga, er dukket op rundt omkring i landet, har forvandlet kongerigets syv vismænd til malerier og taget dem med til en anden verden. Da Hyrules fremtid således er på spil, er Link nødt til at rejse til den ukendte verden Lorule og standse Yugas onde planer for at genoprette fred og harmoni i sit hjemland.
Køb eller lej
I løbet af opdagelsesrejsen i Hyrule og Lorule vil Link både møde figurer, som er velkendte for fans af The Legend of Zelda-serien, som prinsesse Zelda og den gamle mand i Kakariko Village, Sahasrahla, og nye ansigter, der spiller en central rolle i historien, som den omrejsende Ravio, en handelsmand, der åbner butik i Links hus og giver vor helt et nyttigt armbånd. I Ravios butik kan du vælge mellem at købe eller leje vigtige redskaber tidligt i eventyret, hvilket giver dig større frihed til at udforske grotter og templer i en hvilken som helst rækkefølge i spillet. Hvad enten det drejer sig om at fryse fjender med Ice Rod eller svæve opad med Tornado Rod, vil mange redskaber vise sig at være livsvigtige for at gøre fremskridt i de finurligt designede grotter og templer, du støder på.
Maleri-Link
Takket være Ravios armbånd er Link i stand til at forvandle sig til et maleri og bevæge sig på tværs af mure, som var han malet på dem, en færdighed som åbner op for en helt ny dimension, når det kommer til at løse gåder og opgaver. Når Link er et maleri på væggen, ses forhindringer fra en helt anden vinkel og du vil opdage nye funktioner. Men pas på, Link kan kun være et maleri en kort stund, så du må sikre dig, at han ikke straks er i fare, når energimåleren er tom!
Spændende sideopgaver
For spillere, som kan lide at udforske detaljerne i omgivelserne i Hyrule og Lorule, vil varierede sideopgaver og mini-spil betyde chancen for at vinde belønninger som rupees eller ekstra hjerter. I Treacherous Tower skal Link kæmpe sig gennem flere etager fyldt med forskellige fjender i tre sværhedsgrader, mens han i Octoball Derby skal holde godt om boldtræet i et baseballinspireret mini-spil, hvor du tjener rupees ved at knuse krukker og træffe fjender, der befinder sig på banen.
Hvis du slet ikke kan holde ud at lægge dette nyeste eventyr i The Legend of Zelda-serien fra dig, så er funktionen Hero Mode, der låses op, når du har klaret spillet første gang, en udfordring lige for dig! I Hero Mode tager Link mere skade, når fjenderne træffer, til gengæld vil modige udforskere måske finde den lille, hemmelige bonus, gemt godt væk et eller andet sted i Lorule i løbet af de næste gennemspilninger…
Nye figurer og StreetPass
Du møder som sagt både nye ansigter og gamle kendinge som spillet går sin gang, blandt andet heksen Irene, som hjælper Link med at transportere sig rundt i verdenen, samt mellem Hyrule og Lorule, ved hjælp af en magisk klokke, som Link kan bruge til at påkalde hendes flyvende kost. Seres er præstens kønne datter i Sanctuary, og skurken Yuga forvandler også hende til et maleri. Mon du kan gætte, hvem der driver mælkebaren i byen?
Spillet har også en StreetPass-funktion, med hvilken du kan oprette en Shadow Link, som du kan sende til andre spillere, du møder på gaden. Du modtager naturligvis også andre spilleres Shadow Link, som du kan bekæmpe i dit eget spil – og hvis du vinder, tjener du gode rupees!
Med nye grotter, nye evner og nye måder at gøre tingene på lader The Legend of Zelda: A Link Between Worlds dig tage ud på en unik rejse, kun til Nintendo 3DS-familiens systemer!
Oplåsninger
Hero mode
Gennemfør spillet.
Great Spin sword angreb
Find og tilbagelever Baby Maiamis til Mother Maiamai. For at bruge angrebet, hold B for at lade og derefter sværd, og udløs den.
Kæmp mod den legendariske spiller
Gennemfør alle 50 Streetpass udfordringer givet af Gramps i Kakariko Village. Derefter tal med Gramps og gå ind i “Challenge” menuen. Gå derefter ud af menuen og Gramps vil fortælle dig at du er den anden der har gennemført alle udfordringer. Han vil så tilbyde dig muligheden for at kæmpe mod den legendariske spiller.
Ravio’s Dagbog
Start en nyt spil i Hero mode. Ravio’s dagbog kan findes på bordet i nærheden af kisten i den tomme hus i Lorule.