Wii Karaoke U by JOYSOUND - Wii U

Beskrivelse

Forvandl din Wii U-konsol til et karaokeanlæg med Wii Karaoke U by JOYSOUND!

Hvad enten du hungrer efter at blive kendt som en af Danmarks bedste sangere eller bare vil nyde en privat sangfest med venner og familie derhjemme, så kan du nu træne stemmebåndene med Wii Karaoke U by JOYSOUND.

Dette er en karaokeapplikation med et kæmpestort sangkatalog, der har hele 1500 sange allerede ved lanceringen – og der kommer flere hen ad vejen! Sangene er fra mange af verdens mest berømte kunstnere og strækker sig over et bredt udvalg af musikgenrer.

Applikationen bringer den klassiske, japanske karaokeoplevelse hjem i dagligstuen og lægger bogstaveligt talt musikvalget i dine hænder med Wii U GamePad, der både fungerer som et katalog, hvor du kan lede efter sange og skabe spillelister og som mikrofon, hvis du ikke har kompatible USB-mikrofoner til rådighed.

For at kunne nyde Wii Karaoke U by JOYSOUND fuldt ud, skal du have adgang til internettet via bredbånd, og derudover skal du købe billet til enten én time, et døgn eller 30 dage via Ticket Purchase-ikonet i spillet for at få adgang til sangene i kataloget. Selve applikationen er gratis at downloade, men uden en billet kan du kun lede efter sange, lave spillelister og tilpasse spilfunktionerne. Når du har downloadet spillet, får du i Nintendo eShop en gratis billet til én time, så du helt gratis kan afprøve karaokespillet.

NB! Gratisbilletten skal benyttes FØR du køber andre billetter og er kun gyldig én gang per Wii U-konsol.

Applikationen retter sig mod både karaokeveteraner og nybegyndere, og Wii Karaoke U by JOYSOUND tilbyder da også tre forskellige funktioner udover den sædvanlige karaokeopsætning, så vel som en Karaoke Battle-funktion, hvor op til ti venner inddelt i to hold kan konkurrere ansigt til ansigt i en sangdyst, som varer i et på forhånd udvalgt antal runder. I Standard Rating-funktionen får sangeren point på en skala fra 1 til 100 alt efter hvor lig fremførelsen er originalen, mens In-Depth Rating-funktionen giver dig en detaljeret analyse af din fremførelse, fokuseret på melodi, timing, smidighed, teknik, vibrato (når stemmen dirrer op og ned, mens du holder en lang tone) og glissando (en teknik, hvor man starter en ny linje ved at synge noden lige nedenfor linjen, som vises et øjeblik før den begynder).

I den tredje funktion, Online Rating, bliver konkurrencen rigtig hård! I denne funktion bliver sangeren bedømt på samme måde som i In-Depth Rating, men hver sangfremførelse bliver sammenlignet med andre brugere rundt om i Europa, der har sunget samme sang. Mens du synger vil din placering på den europæiske rangliste dukke op på skærmen nu og da, og efter sangen kan du se den endegyldige placering og dine point. De tre bedste sangere af en sang kan ses af alle brugere i hele Europa. Husk at informere alle dine Wii U-venner om din succes via Miiverse-knappen med det samme, for konkurrencen fortsætter, og man ved aldrig, hvornår en bedre præstation skubber dig ned af skamlen…

Mens du synger vil din Mii-figur indtage scenen på skærmen og du vil kunne tilpasse omgivelserne, der optrædes i. Udover et studie, kan du vælge at din Mii-figur skal optræde på et stadion, en festival eller i en klub, og du vil også kunne tilpasse alt fra farven på højtalerne til røgeffekten under sangen. Et stort udvalg af kostumer står også til din rådighed, så du kan klæde din Mii-figur passende på i forhold til din spilleliste eller bare den genre, du bedst kan lide.

×

Der er endnu ingen kommentarer - du kan blive den første :)

Skriv en kommentar

For at undgå unødvendige kommentarer, bedes du læse nedenstående igennem, før du skriver.
- Tag dig tid til at skrive - vær seriøs. Vi godkender kun gode og relevante kommentarer.
- Skriv i en ordentlig tone - kommentarer der indeholder skældsord vil ikke blive godkendt.
- Skriv aldrig dine private oplysninger - telefonnummer, e-mail, adresse osv.
- Skriv kun kommentarer der har relevans til snydekoden selv eller spillet.
- Klik her hvis du vil du have dit eget logo/avatar ved kommentar.

Loading Facebook Comments ...