Freakyforms Deluxe: Your Creations, Alive! - N3DS
Beskrivelse
Fantasien får frit spil i Freakyforms Deluxe: Your Creations, Alive!
Lad fantasien løbe løbsk i Freakyforms Deluxe: Your Creations, Alive! Giv dine helt egne skabninger liv og bring noget virkelig unikt frem fra de dybeste kroge af din fantasi. Disse skabninger, kendt som formees, skabes på et tegnebræt, som tilbyder et stort udvalg af forme, kropsdele og farver, der kan sættes sammen, tilpasses og transformeres til så godt som hvad som helst. Den eneste begrænsning er din fantasi.
Dette excentriske spil er en udvidet version af download-spillet Freakyforms: Your Creations, Alive! og er fyldt med brugerskabt indhold og en række nye funktioner, du vil nyde. Der er mange kropsdele at vælge imellem, når du skal skabe nye formee, blandt andet vinger, så den kan flyve og hjul, så den kan bevæge sig meget hurtigere på land.
Straks du har mestret tegnebrættet og bragt et hold formees til live, så er det tid til at udforske det sidescrollende platformspil, hvor du skal udforske din personligt tilpassede planet og fuldføre missioner, mens du er i gang. Nyd at finde nye kropsdele og steder, og se planeten vokse sig større og større jo flere formees, du skaber. Prøv at spise frugt, samle mønter og låse op for forskellige grotter. I hver af disse grotter skal du overkomme en farlig opgave for at finde skjulte juveler. Med disse skabes et nyt lag af personliggørelse af dine formees gennem nye animationer og lyde, blandt andet vil de kunne affyre missiler.
Hver grotte har elementer fra området, hvor den befinder sig; der er vand i søgrotten eller vind i Cloudland. På hver etage skal du finde en juvel, der fungerer som nøgle til næste etage. Modelformees og gæsteformees modtaget via StreetPass dukker op i hver grotte, og vil prøve at forhindre dig i at komme videre. Du er nødt til at besejre disse formees for at nå frem til slutningen og den sidste bosskamp!
Nu kan du også for første gang vise dine formees frem til andre Nintendo 3DS-ejere i multiplayer-funktionen og derudover dele dem via StreetPass eller QR Codes, som du også kan bruge til at importere formees i dit spil. Hvis du gerne vil lære en af dine formees ekstra godt at kende, kan du se den komme til live i den virkelige verden ved at bruge AR-kortet med “?”, som følger med Nintendo 3DS-konsollerne.
Freakyforms Deluxe: Your Creations, Alive! understøtter også Download Play-funktionen, som lader dig spille med en ven, der ikke selv har spillet.
Dette er et spil med timevis af designmorskab, hvor kun fantasien sætter grænser!
Sidste Formee i Friend Album
Skaf alle trofæer.